mandag den 2. marts 2009

Leg og netværk



Hermed mit første indlæg under overskriften leg og netværk.
Opgaven bestod i at lave en collage med billeder fra flickr. Efter diverse downloads og manuallæsning af paintnet(som tog mig temmelig lang tid), fandt jeg endelig ud af det, og fik sammensat følgende 4 billeder. Billederne er fundet på flickr.com, og omhandler årstiden vinter.

Jeg har brugt billeder fra følgende personer :

1. Uploaded on January 15, 2009by Tony the Misfit

2. Uploaded on January 28, 2007by Per Ola Wiberg (Powi).

3. Uploaded on December 14, 2008by mandj98

torsdag den 15. maj 2008

Forskellen på "den alm. mening" og de faglige begrundede opfattelser

Forskellen på disse to er egentlig at finde i overskriften. Den almindelige mening kontra en faglig begrundet opfattelse. Den almindelige mening er den vi alle sammen kan give udtryk for, når vi gennem medier læser, ser, hører nogle ting om et givent emne. Vi undersøger ikke sagen dybere, men stoler på det, der bliver sagt, og betragter det som en facitliste.
Derimod er den faglige begrundet opfattelse noget andet. Eftersom det er fagligt begrundet, må der lægge en viden bagved det, man ytrer sig om. Man følger ikke den gængse opfattelse, men kan derimod komme med sin egen subjektive mening, idet man har en viden omkring temaet.

mandag den 5. maj 2008

medierne om arto

Arto har for nyligt, som den første hjemmeside, fået FDIM's chatmærke. Dette skal gøre det mere sikkert for de unge at gebærde sig på arto, men de unge opfordres stadig til at bevare deres sunde fornuft, og ikke udlevere personlige oplysninger, da intet chatmærke er 100 % sikker. Chatmærket er endvidere til, så brugerne kan se, hvilke forholdsregler chatstedet tager.
På Bornholm er der en såkaldt cyber-strisser, som igennem sin arto profil, kommer i kontakt med de unge. Politiet mener, at flere betjente skal bruge arto til at bekæmpe ungdoms kriminalitet, men indtil videre er det kun en bornholmsk betjent der har oprettet en profil.
Efter at have studeret en del artikler, der er skrevet inden for det sidste år, er det primært det negative ved arto, der bliver fremhævet i medierne. Der bliver skrevet historier om arrangerede slagsmål, mobning, trusler, beskyldninger om pædofili mm. Alt sammen historier, som sælger aviser. Spørgsmålet er så bare, hvor mange succeshistorier der findes på og omkring arto, som ikke bliver nævnt i medierne?? Jeg søger videre. Fortsættelse følger.

Arto

Det er umiddelbart svært at sige, hvad jeg synes om Arto, da jeg ikke har den store ide om, hvad det drejer sig om. Jeg ved at Arto for nylig fik en pris til boogie awards for årets tidsrøver, så det må være noget de unge bruger meget tid på. Så var der vist også i tidernes morgen en Rudy Frederiksen, som var sikker chatkonsulent i Ringkøbing. Han havde vist også noget med Arto at gøre. Var det noget med noget afpresning??? Kan ikke helt huske det. Nåh, men arto er en tidsrøver for de unge, så jeg synes arto er rigtig godt, uden rigtig at vide hvad det er. Men vil tro det er en form for chat/mødested for de unge....

onsdag den 23. april 2008

En nydansker fylder 60

Den 22/3 2008 fyldte bolle-å, bedre kendt som bogstavet å 60 år. Men det har ikke været nemt for det stakkels bogstav. Igennem tiderne er det blevet overset, forsøgt afskaffet, og endda blevet kaldt "En ortografisk vanskabning". Karen Blixen hadede bogstavet å, og mange danske litteraturfolk har gennem tiderne fulgt trop.
Men også i al amindelighed møder bogstavet i dag modstand. 95 % af danskerne som har et å i deres efternavn, staver det stadigt med dobbelt a, og ligeledes flere byer som Aarhus, Aabenrå niarns Aalborg(bedre kendt som dobbelt a).
Formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion, Jens Raahauge siger, at det første man møder, når man kører over grænsen i enten Kruså eller Sæd er en af de tre vokaler som kendetegner vores alfabet, og lidt sat på spidsen, at man ikke kører igennem en by fra Sæd til Esbjerg uden at støde på bynanvne der indeholder et af de bogstaver.
Siden midten af 1700-tallen har danske sprogforksere ønsket å indført i alfabetet, for at der hørte en lyd til hvert bogstav. Det som gjorde, at det efter en lang sej kamp blev indført i 1948, var at man gerne ville ligne Norge og Sverige mht. alfabet fremfor tyskerne. Selvom dette gjorde sig gældende, var der stadig stor modstand, og der var endda nogle der mente, at den danske kultur ville gå fuldstændig rabundus. I særdeleshed Dansk Sprogværn var imod indførelsen, da de mente at det var en svensk opfindelse, og svenskerne havde hjulpet tyskerne i 2.Verdenskrig. I 1960 fremstillede de en plakat, hvor å hang i en galge.
Endvidere var der diskussion om, hvor i alfabetet å skulle placeres. I starten var å placeret forrest i ordbøgerne, men i 1955 blev det endegyldigt placeret bagerst i ordbogen. Flere aviser valgte også først efter mange år at erstatte dobbelt a med å.
I 1956 besluttede statsministeriet, at alle statslige institutioner skulle overgå til å i stednavnene. Med Aalborg som den største protesterende af mange kommuner, blev der kæmpet en kamp over 36 år, som endte med at kommunerne selv kunne vælge om de ville staves med dobbelt a eller å. For eksempel staves Århus med å, men Aarhus universitet med dobbelt a.
Selvom det lyder voldsomt, at folk reagerede som du gjorde pga. et enkelt bogstav, så er det faktum, og mon ikke folk ville reagere igen hvis å blev hevet ud af det danske alfabet???

Korte SMS -tekstbeskeder skaber nærvær

"Korte tekstbeskeder på mobiltelefonen fungerer som en betydningsfuld kommunikationsform i en globaliseret verden, fordi de på en særlig, ukompliceret måde kan skabe en følelse af nærvær trods fravær". Sådan udtrykker Birgitte Raben i sin artikel skrevet i Politiken den 12/11 2005.
Man kan igennem sms-beskeder holde kontakten med familie/venner m.fl., uanset hvor i verden man befinder sig. Med andre ord kan man bygge en symbolsk nærværsbro mellem kontinenter og landegrænser, som Peter B. White og Naomi Rosh White udtrykker det.
I det første halvår i 2005 havde 96 ud af 100 danskere et abonnement, og i samme periode er der sendt 3,951 milliarder SMS'er. Der bliver sendt flere sms'er af danskerne end der bliver foretaget udgående opkald.
Sms-beskederne er med til at skabe en umiddelbar nærhed til dem man holder af, og da det er en let tilgængelig service, vinder den større indpas i danskernes dagligdag, hvad end man sidder på arbejdspladsen, i skolen, i bussen eller på den anden side af jorden, kan man altid sende en sms, og derigennem skabe nærvær.

Sms'er ødelægger ikke sproget

Artiklen omhandler den udvikling, der er sket med sproget efter e-mail, sms og messenger er blevet en større del af danskernes hverdag. Folk sjusker derigennem mere med sproget, men sprogforsker Jørn Lund mener ikke, at det påvirker det danske sprog, da det er 2 forskellige verdener. I sms-verdenen er alt tilladt, og man kan blande tegn, tal og bogstaver, som man har lyst til.
Dansk sprognævn har opstillet 4 kategorier som er påfaldende ved sms-sprog:
  • Rebusskrift eks. sæføli
  • Regibemærkninger(viser ens fysiske reaktion) eks. smiler
  • Forkortelser eks. ilm=i lige måde
  • Smileyer

I 2005 blev der sendt over 8 milliarder sms'er, så det er meget udbredt i den danske kultur.

I takt med denne udvikling får ordene en ny betydning eks. bjørnetjeneste som før betød velment tjeneste. Nu kan dette også betegnes som en kæmpestor tjeneste. Flere engelske ord vinder også indpas i det danske sprog, men ifølge Jørn Lund er der ingen fare for at det danske sprog bliver udkonkurreret, idet de engelske ord på sigt vil blive erstattet med danske ord. Eksempelvis homepage/hjemmeside.

På nettet findes mange links/lænker, hvor man kan lege med det danske sprog.

Artiklen kan læses på: http://netnyt.tdconline.dk/publish.php?id=3718