onsdag den 23. april 2008

En nydansker fylder 60

Den 22/3 2008 fyldte bolle-å, bedre kendt som bogstavet å 60 år. Men det har ikke været nemt for det stakkels bogstav. Igennem tiderne er det blevet overset, forsøgt afskaffet, og endda blevet kaldt "En ortografisk vanskabning". Karen Blixen hadede bogstavet å, og mange danske litteraturfolk har gennem tiderne fulgt trop.
Men også i al amindelighed møder bogstavet i dag modstand. 95 % af danskerne som har et å i deres efternavn, staver det stadigt med dobbelt a, og ligeledes flere byer som Aarhus, Aabenrå niarns Aalborg(bedre kendt som dobbelt a).
Formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion, Jens Raahauge siger, at det første man møder, når man kører over grænsen i enten Kruså eller Sæd er en af de tre vokaler som kendetegner vores alfabet, og lidt sat på spidsen, at man ikke kører igennem en by fra Sæd til Esbjerg uden at støde på bynanvne der indeholder et af de bogstaver.
Siden midten af 1700-tallen har danske sprogforksere ønsket å indført i alfabetet, for at der hørte en lyd til hvert bogstav. Det som gjorde, at det efter en lang sej kamp blev indført i 1948, var at man gerne ville ligne Norge og Sverige mht. alfabet fremfor tyskerne. Selvom dette gjorde sig gældende, var der stadig stor modstand, og der var endda nogle der mente, at den danske kultur ville gå fuldstændig rabundus. I særdeleshed Dansk Sprogværn var imod indførelsen, da de mente at det var en svensk opfindelse, og svenskerne havde hjulpet tyskerne i 2.Verdenskrig. I 1960 fremstillede de en plakat, hvor å hang i en galge.
Endvidere var der diskussion om, hvor i alfabetet å skulle placeres. I starten var å placeret forrest i ordbøgerne, men i 1955 blev det endegyldigt placeret bagerst i ordbogen. Flere aviser valgte også først efter mange år at erstatte dobbelt a med å.
I 1956 besluttede statsministeriet, at alle statslige institutioner skulle overgå til å i stednavnene. Med Aalborg som den største protesterende af mange kommuner, blev der kæmpet en kamp over 36 år, som endte med at kommunerne selv kunne vælge om de ville staves med dobbelt a eller å. For eksempel staves Århus med å, men Aarhus universitet med dobbelt a.
Selvom det lyder voldsomt, at folk reagerede som du gjorde pga. et enkelt bogstav, så er det faktum, og mon ikke folk ville reagere igen hvis å blev hevet ud af det danske alfabet???

Korte SMS -tekstbeskeder skaber nærvær

"Korte tekstbeskeder på mobiltelefonen fungerer som en betydningsfuld kommunikationsform i en globaliseret verden, fordi de på en særlig, ukompliceret måde kan skabe en følelse af nærvær trods fravær". Sådan udtrykker Birgitte Raben i sin artikel skrevet i Politiken den 12/11 2005.
Man kan igennem sms-beskeder holde kontakten med familie/venner m.fl., uanset hvor i verden man befinder sig. Med andre ord kan man bygge en symbolsk nærværsbro mellem kontinenter og landegrænser, som Peter B. White og Naomi Rosh White udtrykker det.
I det første halvår i 2005 havde 96 ud af 100 danskere et abonnement, og i samme periode er der sendt 3,951 milliarder SMS'er. Der bliver sendt flere sms'er af danskerne end der bliver foretaget udgående opkald.
Sms-beskederne er med til at skabe en umiddelbar nærhed til dem man holder af, og da det er en let tilgængelig service, vinder den større indpas i danskernes dagligdag, hvad end man sidder på arbejdspladsen, i skolen, i bussen eller på den anden side af jorden, kan man altid sende en sms, og derigennem skabe nærvær.

Sms'er ødelægger ikke sproget

Artiklen omhandler den udvikling, der er sket med sproget efter e-mail, sms og messenger er blevet en større del af danskernes hverdag. Folk sjusker derigennem mere med sproget, men sprogforsker Jørn Lund mener ikke, at det påvirker det danske sprog, da det er 2 forskellige verdener. I sms-verdenen er alt tilladt, og man kan blande tegn, tal og bogstaver, som man har lyst til.
Dansk sprognævn har opstillet 4 kategorier som er påfaldende ved sms-sprog:
  • Rebusskrift eks. sæføli
  • Regibemærkninger(viser ens fysiske reaktion) eks. smiler
  • Forkortelser eks. ilm=i lige måde
  • Smileyer

I 2005 blev der sendt over 8 milliarder sms'er, så det er meget udbredt i den danske kultur.

I takt med denne udvikling får ordene en ny betydning eks. bjørnetjeneste som før betød velment tjeneste. Nu kan dette også betegnes som en kæmpestor tjeneste. Flere engelske ord vinder også indpas i det danske sprog, men ifølge Jørn Lund er der ingen fare for at det danske sprog bliver udkonkurreret, idet de engelske ord på sigt vil blive erstattet med danske ord. Eksempelvis homepage/hjemmeside.

På nettet findes mange links/lænker, hvor man kan lege med det danske sprog.

Artiklen kan læses på: http://netnyt.tdconline.dk/publish.php?id=3718

fredag den 18. april 2008

Simultane dialoger

Carsten Jessen beskriver i sin artikel "Simultane dialoger" den udvikling, der er sket efter at mobiltelefonen er blevet et stadig større medie i de unges liv. Dette giver et mindre oprør mellem de voksne og ungdommen, idet de voksne ofte ser mobiltelefonen som et forstyrrende element for de unge, som hæmmer deres koncentration samt nærvær i forskellige situationer.
Carsten Jessen er ikke enig i denne tankegang. Han mener derimod, at mobilen er et vigtigt middel for de unge, de de agerer i flere forskellige arenaer på en gang. Eksempelvis kan de godt være på ferie med forældrene, samtidig med at de holder styr på, hvad der rører sig blandt vennerne på hjemmefronten.
Det er her de simultane processer kommer i spil, idet nutidens unge er i stand til at gøre flere ting på en gang. De kan zappe rundet på tv'et, som det nævnes i artiklen, samtidig med at de kan chatte, sende sms'er og lave lektier.
I artiklen nævnes et eksempel, hvor en efterskole har tog mobiltelefonerne fra de unge fordi de ikke var nærværende nok i det sociale liv. Denne tankegang er Carsten Jessen ikke enig i, da han mener, at idet man forbyder disse medier, og kører den traditionelle undervisning, vil dette føre til kedsomhed blandt de unge. Han forudser derfor, at det danske uddannelsessystem samt undervisere har et stort stykke arbejde at gøre for at følge med denne udvikling.

tirsdag den 15. april 2008

Emma Gad

Tænk over dette næste gang du benytter det tyraniske men uundværlige hjælpemiddel, telefonen:
  • Lad dig ikke beherske af deres telefon
  • Har du gæster, så undskyld hvis telefonen ringer, og gør samtalen kort
  • Vær høflig overfor den person du taler med
  • Husk at sige farvel, mojn, hej eller andet, når smatalen afsluttes
  • Snak ikke for lang tid, der er msåke mogen der vil snakke med dig(den er vist specielt til de damer)
  • Kom ikke for sent i teatret

Det er de vigtigste argumenter i Emma Gads "Takt og Tone", og hvis vi alle følger disse retningslinjer, bliver det meget nemmere at leve med dette tyraniske hjælpemiddel....

The beginning

Temaet vil i denne blog være "Traditioner i forandring", nærmere betegnet mobiltelefoner og internettet. Jeg vil bl.a. beskrive, hvad kendisser som Emma Gad Og Lis Faurholt siger om temaet.
Flere informationer følger....

Mojn