Carsten Jessen beskriver i sin artikel "Simultane dialoger" den udvikling, der er sket efter at mobiltelefonen er blevet et stadig større medie i de unges liv. Dette giver et mindre oprør mellem de voksne og ungdommen, idet de voksne ofte ser mobiltelefonen som et forstyrrende element for de unge, som hæmmer deres koncentration samt nærvær i forskellige situationer.
Carsten Jessen er ikke enig i denne tankegang. Han mener derimod, at mobilen er et vigtigt middel for de unge, de de agerer i flere forskellige arenaer på en gang. Eksempelvis kan de godt være på ferie med forældrene, samtidig med at de holder styr på, hvad der rører sig blandt vennerne på hjemmefronten.
Det er her de simultane processer kommer i spil, idet nutidens unge er i stand til at gøre flere ting på en gang. De kan zappe rundet på tv'et, som det nævnes i artiklen, samtidig med at de kan chatte, sende sms'er og lave lektier.
I artiklen nævnes et eksempel, hvor en efterskole har tog mobiltelefonerne fra de unge fordi de ikke var nærværende nok i det sociale liv. Denne tankegang er Carsten Jessen ikke enig i, da han mener, at idet man forbyder disse medier, og kører den traditionelle undervisning, vil dette føre til kedsomhed blandt de unge. Han forudser derfor, at det danske uddannelsessystem samt undervisere har et stort stykke arbejde at gøre for at følge med denne udvikling.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar